Musik video i Excel

Det kendte rockband AC/DC har just lanceret en ny musikvideo, Rock N Roll Train fra albummet Black Ice. Dette er der såmænd ikke den store overraskelse ved. Overraskelsen kommer fra nogle ansatte fra Sony/BMG, Phil Clandillon og Steve Milbourne. De har valgt at konvertere den oprindelig musikvideo til et Excel-ark.
Folkene bag Excel-musikvideon har valgt denne noget utraditionelle måde at vise en musikvideo på, da de ofte oplever, at folk bruger deres computer på arbejdspladsen til at surfe efter musikvideoer. Ofte er der meget strikse firewallregler på arbejdspladserne, og de to herrer fra Sony/BMG så med deres Excel-konvertering en måde at slippe igennem de restriktive firewallregler, idet langt de fleste firmaer ikke blokerer for modtagelse af Excel-filer.
Hvis der skulle være nogen, som er nysgerrige efter at se musikvideoen i Excel, skal man huske at aktivere macroer, idet videoen ellers ikke kan afspilles korrekt. Yderlige skal man være opmærksom på, at videoen ikke kan afspilles på en Mac.
Videoen kan hentes som Excel-fil her, eller den kan ses på YouTube her
Det kan man da kalde at bruge teknologien.
Kilde: newz.dk

Skriv en kommentar